Aktiviteter i jagtforeningen
Fællesjagter
Vi arrangerer regelmæssige fællesjagter i Søheden Plantage og Hulknøse Plantage, hvor medlemmer kan opleve spændingen ved jagt i selskab med andre. Fællesjagterne byder på alt fra fuglevildt til rådyr og er planlagt med fokus på både sikkerhed og respekt for vildtet.


Riffeljagt
I hver jagtsæson er det muligt at komme på riffeljagt efter forårsbuk og efter større klovbærende vildt i efteråret i Søheden Plantage, Hulknøse Plantage og Melholt Plantage. Der købes lod til hver af jagterne, hvor efter der trækkes lod om pladserne.
Generalforsamling og kammeratskabsaften
Foreningen afholder ordinær generalforsamling og kammeratskabsaften i februar måned.
Generalforsamlingen afholdes jvf foreningens vedtægter.
Til kammeratskabsaften medbringes trofæer fra den afsluttede jagtsæson - bedste trofæ kåres.
